Tak for denne gang

Mange tak til alle, der deltog i MatchPoints Seminar 2017 om Reformationen og det danske samfund. Der var ialt 439 tilmeldte hen over weekenden og vi har modtaget rigtig mange positive tilbagemeldinger. Et stort tak til alle vores samarbejdspartnere, som var med til at skabe et fantastisk folkeoplysende arrangement. Her på siden kan du se eller gense nogle af weekendens mange højdepunkter. 

Du kan nu hente gratis e-bøger fra danmarkshistorien.dk via disse links:
http://danmarkshistorien.dk/nyheder/nyhed/artikel/ny-e-bog-om-reformationen-i-danmark/ 
http://danmarkshistorien.dk/e-boeger/

Hold øje med matchpoints.au.dk for kommende seminarer.

Billeder fra Matchpoints 2017

Klik på collagen for at se billederne fra konferencen.

Reformationen og det danske samfund

Reformationen var et vigtigt vendepunkt i Danmarks historie, og den har sat sig spor i det danske samfund helt op til i dag på forskellige områder: familien, velfærdsstaten, forholdet mellem religion og politik, skolen, synet på arbejde, synet på kvinder, litteraturen og sproget, sekulariseringen og meget mere.

Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 og Aarhus Universitet bød velkommen til en folkeoplysningskonference den 20.-21. maj 2017. Der var foredrag, plenumdiskussioner, dialoger, debatter og interviews med cirka 70 af Danmarks største eksperter og bedste formidlere inden for deres felter – samt nogle udenlandske hovedtalere, deriblandt den verdenskendte professor Francis Fukuyama fra Stanford University.

Desuden var der festaften i Musikhuset i Aarhus med middag og koncert.

Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 havde taget initiativ til denne konference, som Aarhus Universitet og Aarhus Kommune var værter for i samarbejde med repræsentanter for en række danske universiteter og instanser samt Folkeuniversitetet i Aarhus.

Kontakt: Michael Böss. Tlf. 2093 4818. Mail: engmb@cc.au.dk