Er Danmark klar til Cyberkrig?

Er Danmark klar til Cyberkrig?

Denne aften inviterer Aarhus Universitet og Aarhus Kommune til MatchPoints-fyraftensdebat under temaet: Er Danmark klar til Cyberkrig?

Cyberangreb er blevet hverdag i Danmark, hvor kommuner, styrelser, ministerier og adskillige virksomheder bliver udsat for hackerforsøg i massevis. Samtidig åbner digitaliseringen spændende perspektiver - og AI har for alvor gjort sit indtog. Digitaliseringen rækker langt ind i borgernes hverdag. Er vi klar – både til at møde truslerne og gribe mulighederne?

Vi lægger dagligt en meget stor del af vores liv i hænderne på de digitale tjenester. De hjælper os med at finde vej og er rammen for vores kommunikation med skolen, lægen, banken og de offentlige myndigheder. Samtidig boltrer de kriminelle sig i cyberspace. Hvem har ansvaret for din sikkerhed på nettet? Sideløbende er udviklingen i kunstig intelligens accelereret til et punkt, hvor det allerede har forandret den verden, vi kender. Hvorfor er det virksomheder i USA, og ikke Europa (herunder Danmark), der fører an i it-udviklingen? Og hvordan skal vi – i begge sammenhænge – finde balancen mellem at håndtere problemerne og omfavne potentialet?

Om aftenens vært

Aftenens vært er den populære journalist og tv-vært Clement Kjersgaard, der med sine sædvanlige skarpe spørgsmål og analyser vil udfolde aftenens tema - i selskab med et panel af eksperter fra cybersikkerhedsfeltet. Clement Kjersgaard er bl.a. kendt fra DR2's "Deadline" og siden 2010 som vært på "Debatten". Han er kendt for sin insisterende og vedholdende interviewstil og for sine skarpe afbrydelser.

DATO: 19. April 2024

STED: Rådhushallen, Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

TID: 17:30-20:00

PRIS: Gratis, men tilmelding er påkrævet

Program


17.30-19.00

Debat om cybersikkerhed med Clement Kjersgaard

Debatten foregår i to runder og stiller bl.a. skarpt på: Om Danmark er klar til cyberkrig og hvem der har ansvaret? Vækstpotentialet inden for cybersikkerhed er enormt, men hvordan indfrier vi det, og hvilke fælles tiltag kræves der for at sikre vores fremtid?
Blandt paneldeltagerne er:

  • Ken Bonefeld Nielsen, Vicepræsident – CISO, Norlys Cyber & Information Security, Norlys
  • Peer H. Kristensen, Direktør, Security Tech Space 
  • Jonas Dahl, Regionsdirektør, Region Midt
  • Anne Marie Engtoft Meldgaard, Danmarks ambassadør for teknologi og digitalisering, Udenrigsministeriet
  • Mikkel Storm Jensenmajor, cand.polit. og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
  • Morten von Seelen, Vicepræsident, Truesec
  • Katrine K. Pedersen, Specialist i digital kultur, forfatter, podcastvært  og ekstern lektor v. Københavns Universitet
  • Nikolaj Juncher Wædegaard, Vicepræsident og Branchedirektør for Digitalisering og Teknologi, Dansk Erhverv
  • Dina Raabjerg, Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti
  • Kaj Grønbæk. professor og institutleder, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

19.00-20.00

Netværk og forfriskning


Om Aarhus Rådhus

Aarhus Rådhus er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Det er betegnet som et hovedværk i dansk modernisme og står med et stilrent 1930 interiør.

Gulvet i rådhushallen og i vandrehallen er lavet af op til 7.000 år gammelt moseeg fra Silkeborg-egnen. Det strækker sig over godt 1.000 m2 og består af 60.000 parketstave. Der er et lager af moseeg i kælderen på Rådhuset, da det ikke er træ, der kan købes i dag.Møbler og inventar er i stort omfang designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner. Rådhuset er gennemtegnet ned til mindste detalje, selv dørhåndtag, nøglehuller og askebægre er tegnet. De indvendige gelændere er af blankpoleret messing - de strækker sig over 1,6 km.Panelerne i Rådhuset er, med undtagelse af byrådssalen og vielsessalen, af lyst bøgetræ. I forhallen og i rådhushallen er panelerne designet med en spaltning, der har stor betydning for akustikken i rummene.

Arkitekturen i 1930’erne var meget minimalistisk og med fokus på rene linier. På de første tegninger fra Arne Jacobsen og Erik Møller var rådhustårnet og marmorpladerne derfor ikke med. Politikere og borgere ønskede dog en mere pompøs bygning og foretrak et hævet tag frem for et fladt, men vigtigst var dog et tårn, som skulle udgøre byens vartegn. Taget blev hævet og det 60 meter høje tårn kom således til efter et politisk og folkeligt pres.