Denne aften inviterer Aarhus Universitet og Aarhus Kommune til MatchPoints-fyraftensdebat under temaet: Hvem har ansvaret for, at vi redder klimaet?
Klimaforandringerne kræver langt mere reel handling, end det, verden hidtil har set. Men hvem har ansvaret for, at den grønne omstilling bliver gennemført? Og hvilke løsninger er mest effektive? Er det dig som borger, der skal tage kortere brusebade, lade bilen stå og spise mindre kød? Er det politikerne, der skal tvinge samfundet i en grønnere retning? Og er svaret så flyafgifter eller atomkraft – eller begge dele? Hvad kræver det for at innovative forskere og driftige forretningsfolk nok skal udvikle løsninger, der holder temperaturstigningerne i ro? Politikere, forskere, forretningsfolk og aktivister tager debatten om både ansvar og løsninger, så du kan finde din plads i kampen mod klimaforandringerne.
Program og paneldeltagere opdateres løbende.
Aftenens vært er den populære journalist og tv-vært Clement Kjersgaard, der med sine sædvanlige skarpe spørgsmål og analyser vil udfolde aftenens tema - i selskab med et panel af eksperter fra cybersikkerhedsfeltet. Clement Kjersgaard er bl.a. kendt fra DR2's "Deadline" og siden 2010 som vært på "Debatten". Han er kendt for sin insisterende og vedholdende interviewstil og for sine skarpe afbrydelser.