Public event Saturday (in Danish)

Fra fjendskab til venskab. Dansk-tyske relationer fra 1864 til i dag

 

Tid og sted:

Lørdag d. 25.04.2020 kl. 10:00
Aarhus Universitet, Søauditorierne
Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus C

Pris:

  • Standard 180,00 kr.
  • Studerende 150,00 kr.

Køb billet via Folkeuniversitet, der er medarrangør af denne lørdag:
https://fuau.dk/aarhus/program/arkaeologi-og-historie/fra-fjendskab-til-venskab-dansk-tyske-relationer-fra-1864-til-i-dag-en-del-af-matchpoints-seminar-2020-2011-444/bestil 


Om arrangementet:

Det dansk-tyske forhold er gennem de seneste 200 år gået fra et ærkefjendeforhold til et tæt naboskabsforhold - både i grænselandet og på nationalt plan. I en lang periode i 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig var Preussen - senere Tyskland - den dominerende stormagt i Danmarks nærområde, som vi indrettede os efter. Preussiske, østrigske og tyske tropper stod flere gange i Danmark, og efter krigsnederlaget i 1864 gik Nordslesvig tabt for kongen og det danske rige.

Godt 50 år senere stemte Nordslesvig sig tilbage til Danmark i kølvandet på Tysklands nederlag i Første Verdenskrig. Men tiderne skiftede hurtigt mellem 1920 og 1955, hvor Tyskland både besatte Danmark 1940-1945, men gennem optagelsen i NATO blev Tyskland også pludselig vores allierede i den kolde krig, der splittede verden i efterkrigstiden. I dag er Tyskland nærmest blevet Danmarks væsentligste økonomiske og politiske forbundsfælle i Europa. Få indsigt i den bemærkelsesværdige udvikling i det danske-tyske forhold fra 1864 til i dag. Arrangementet er en del af MatchPoints Seminar 2020.

Program:

10.00:
Efter 1864: Det lille Danmark og det store Tyskland
Steen Bo Frandsen, professor, Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet

10.45:
Pause

11.00:
Krig og mellemkrigstid 1914-1939
Karen Gram-Skjoldager, lektor i historie, Aarhus Universitet

11.45:
Frokost: Currywurst og tysk specialøl

12.30:
Fællessang og sangtradition med inspiration i grænselandet
Philip Eick, korleder, Local Vocal, og korinstruktør med rødder i Berlin 

13.00:
Besættelsen – og tiden derefter
Niels Wium Olesen, lektor i historie, Aarhus Universitet

13.45:
Pause

14.00:
Muren, genforeningen og Europa
Ulrik Federspiel, seniorrådgiver, Haldor Topsøe, tidligere ambassadør, departementschef i Statsministeriet og direktør for Udenrigsministeriet

14.45:
Kaffe, te og kage med inspiration fra Sønderjylland

15.15:
Danmark og Tyskland i Europa i dag og i morgen
Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland

16.00:
Tak for i dag

___

Ønsker du at tilmelde dig det faglige program under MatchPoints Seminar, kan du tilmelde dig her: https://matchpoints.au.dk/fees-and-registration/

Ønsker du at tilmelde dig torsdag aftens musikalske Odyssé, kan du tilmelde dig her: https://fuau.dk/aarhus/program/arkaeologi-og-historie/musikalsk-odysse-i-musikhuset-en-del-af-matchpoints-seminar-2020-2011-482 


Temadagen holdes i forbindelse med Aarhus Universitets internationale seminar, Denmark and Germany in Europe – Cooperation, Conflict and Future Challenges og som led i det danske-tyske kulturvenskabsår i 2020. I 2020 er det 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark. I anledning af jubilæet står Folkeuniversitetet i Aarhus bag en landsdækkende ’forskerturné’, hvor forskere og andre eksperter deler deres viden om Genforeningen, grænselandet og dansk-tyske relationer. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.