Globaliseringens endeligt?

Hvordan ruster vi os til fremtiden?

Globaliseringen er i krise, måske døende. Behovet for at ruste os til fremtiden både teknologisk, samfundsmæssigt, kulturelt og individuelt - er større end nogensinde før. Stigende usikkerhed er blevet et vilkår for både vores samfund og for os som individer og kalder på en ny resilient indstilling til verden og hverdagen. Hvordan ændrer det os, når globaliseringen går af mode og ideen om resiliens overtager i stedet? Hvis vi taler mindre om samarbejde, frie markeder og energier, og mere om robusthed, modstandskraft og tilpasning? Hvordan ruster vi os bedst til fremtiden? 

Første halvdel af aftenen taler tre forskere fra idehistoriens, biologiens og forsvarets verden om tidens forestillinger og ideer om resiliens og beredthed. I anden halvdel taler teaterchef på Det Kongelige Teater Kasper Holten om, hvad kunst og kultur betyder i en tid, hvor nogle efterlyser åndelig oprustning - og om det giver plads til kunstens muligheder for at forholde sig kritisk til magten. Undervejs vender vi også eksempler på Holtens eget arbejde som instruktør i ind- og udland. Aftenen modereres af journalist Lotte Folke.

Dato: Tirsdag den 10. marts 2026

Sted: Aulaen, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C

Tidspunkt: Kl. 19.00-21.00

Pris: Kr. 80 inkl. kaffe, te og kage (studerende 40 kr.)

OBS: Du har også mulighed for at tilmelde dig debatarrangementet med Clement Kjersgaard den 6. maj samt den akademiske konference torsdag den 7. maj. Tilmelding til disse dele af MatchPoints finder du her: (kommer i februar)

Program:

19.00 Velkomst

Farvel til globaliseringen?


19.05: Farvel til den åbne verdensorden

Mikkel Thorup, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet

Hvilke idéer bliver aktuelt promoveret for at styrke sammenhængskraft, national identitet og kulturel forsvarskraft?

19.20: Hvilke teknologier kan styrke både konkurrencekraft, resiliens og den grønne omstilling?

Jørgen E. Olesen, professor og institutleder på Agroøkologi, Aarhus Universitet

Europa er udfordret på konkurrenceevne men står stadig på et solidt fundament, når det handler om at sikre bæredygtig udvikling. Fremtiden kalder på integration af nye bæredygtige teknologier og digitale og bioteknologiske løsninger.

19.35: Resiliens og samfund

Iben Björnsson, Lektor ved Försvarshögskolan i Stockholm

Samtale med Iben Björnsson om resiliens blandt befolkninger, der ikke kun handler om dåsemad og vanddunke - det handler også om hvilket samfund vi er, hvilket samfund vi gerne vil være og om hvordan, vi kan hjælpe hinanden.

19.50 Pause med forplejning

Kan kunsten gøre os robuste?

20.20 Fireside talk med teaterchef på det Kgl. Teater Kasper Holten

21.00 Tak for i aften

Kom med denne aften, hvor Aarhus Universitet og Aarhus Kommune i samarbejde med Folkeuniversitetet og Århundredets Festival tager temperaturen på globaliseringen, fremtiden og vores robusthed. Arrangementet er ét af flere folkelige dele af Aarhus Universitets og Aarhus Kommunes internationale konference MatchPoints 2026: Resilience in a challenged Europe, der løber ad stablen den 7. maj 2026 og som er åben for alle.