Oplægsholderne

Peter Birkelund Andersen, ph.d., lektor, Københavns Universitet

Jeg er lektor i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Jeg arbejder især med, hvordan religion forandrer sig i den moderne tid. I Danmark har vi været med i den landsdækkende værdiundersøgelse, hvor jeg med henholdsvis Ole Riis og Peter Lüchau har skrevet og problematiseret håndfaste sekulariseringsteorier. I Indien har jeg arbejdet i Trankebar, i Tamil Nadu og i Vest-bengalen. Dertil har jeg lavet arkivstudier af de to stammer santalerne i Vest-bengalen og af bodoerne i Assam. Begge stammers religion har forandret sig hastigt over de sidste 150 år, og i begge tilfælde har der både været indre reformbevægelser og udefrakommende kristen mission.

Michael Böss, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor og leder af Center for Canada-Studier ved Aarhus Universitet. Jeg er desuden forfatter, fast kommentator ved Berlingske og foredragsholder og har været leder af MatchPoints Seminar siden 2007.

Mette Buchardt, lektor, Aalborg Universitet

Jeg er cand. theol., Ph.d. og lektor ved Institut for Læring og Filosofi, hvor jeg underviser i uddannelseshistorie og komparativ uddannelsesvidenskab. Min forsknings tyngdepunkt ligger i spændingsfeltet mellem kirkehistorie, uddannelseshistorie og velfærdstatshistorie med hovedvægt på de nordiske lande fra 1880’erne til midten af det 20. årh. Særligt arbejder jeg med kulturprotestantisme og neoprotestantisme i sammenhæng med liberalteologi, bibelkritik og kristne sociale bevægelser og disses betydning for udviklingen af de moderne nordiske stater og statslige institutioner og interesserer mig i den sammenhæng for nyfortolkninger af reformationen. M. Buchardt, “Cultural Protestantism and Nordic Religious Education: An incision in the historical layers behind the Nordic welfare state model”, Nordidactica, 2015(2), 131-165; M. Buchardt, P. Markkola, & H. Valtonen, (2013) “Education and the making of the Nordic welfare states”, I Education, state and citizenship, Helsinki. http://vbn.aau.dk/en/persons/mette-buchardt(f197180a-360e-4451-94ff-6c87c37462a0).html

Svend Andersen, professor, Aarhus Universitet

Jeg er professor i teologi på Aarhus Universitet og underviser i etik og religionsfilosofi. Som forsker har jeg beskæftiget mig bredt med Luthers teologi, men især hans politiske tænkning har optaget mig. Herom har jeg skrevet bogen Macht aus Liebe. Zur Rekonstruktion einer lutherischen politischen Ethik (2010). Jeg undersøger her, hvordan luthersk samfundstænkning ændres i forbindelse med demokratiets indførelse i Danmark, og hvordan en nutidig luthersk opfattelse af det politiske kunne se ud. En tilgængelig dansk indføring i min forståelse af Luther findes i lærebogen Som sig selv. En indføring i etik (2003) og i min oversættelse af Luthers vigtigste skrift om det politiske: Om verdslige øvrighed (2006).    

Charlotte Appel, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor, dr.phil. i tidlig-moderne historie (1500-1800) ved Aarhus Universitet. Gennem mange år har jeg arbejdet med Reformationens historie. Jeg har bl.a. undersøgt, hvordan bogtrykket blev udnyttet til at sprede Reformationens budskaber, og hvordan stadig flere lærte at læse. Reformationen fik stor betydning for både forestillingsverden og samfundsindretning, herunder børneopdragelse og skolegang. Det sidste har historiker Morten Fink-Jensen og jeg beskrevet i bind 1 af Dansk skolehistorie (2013). I vores bog Når det regner på præsten (2009) kan man læse om, hvordan det var at være luthersk sognepræst efter Reformationen. Se nærmere http://pure.au.dk/portal/da/chap@dpu.dk

Agnes S. Arnórsdóttir, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor i historie på Aarhus Universitet, hvor jeg specielt underviser i middelalderens historie og kulturhistorie i ældre tid. Som forsker har jeg i mange år arbejdet med ægteskabet og skrevet både artikler og bøger om det. Mest tilgængelig er nok mit kapitel ”Det kristne ægteskab” i Aarhus Universitetsforlags store værk Middelalderens verden og min disputats Property and Virginity. The Christianization of marriage in Medieval Iceland 1200-1600.  Det, der især interesserer mig, er den kristne indflydelse på ægteskabskontrakten fra middelalderen til tidlig moderne tid. Jeg mener, at med Reformationen fortsatte den udvikling, som kan spores tilbage til højmiddelalderen: Det vil sige, at ægteskabet blev en mere personlig kontrakt mellem en mand og en kvinde i stedet for en alliancekontrakt mellem familier. 

Lars Bisgaard, lektor, Syddansk Universitetscenter

En af mine store forskningsinteresser er det senmiddelalderlige fromhedsliv og dets relation til de tidlige nordeuropæiske reformatorer og den folkelige opbakning, som de i løbet af kort tid fik. Middelalderkirkens fromhedspraksis synes også at have været bredt funderet, så hvorfor kunne det gå galt for den så hurtigt? Hvor finder man de afgørende brudlinjer, når Reformationen så at sige ses bagfra? Det er vigtige spørgsmål at søge svar på. Jeg er ansat som lektor ved Institut for Historie ved Syddansk universitet, hvor jeg dækker perioden 1400-1600. Mit nuværende forskningsprojekt er Christian 2.

Christian Olaf Christiansen, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor i idehistorie ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Jeg blev cand. mag. i idehistorie i 2009 og ph.d. i 2011. Arbejder bl.a. med politisk og økonomisk filosofi og idéhistorie.  Jeg har bl.a. skrevet bogen Progressive Business: An Intellectual History of the Role of Business in American Society, der udkom på Oxford University Press i 2015. Jeg er også medforfatter til bogen Pengene og Livet - historier om marked og moral, der udkom på Informations Forlag i 2015. Denne bog er blevet beskrevet som en samling sjove, kloge og oplysende fortællinger om pengenes idé- og kulturhistorie gennem fire århundrede.

Niels Finn Christiansen, lektor emeritus, Københavns Universitet 

Jeg er lektor emeri­tus ved Københavns Universitet og magister i historie fra 1969; dr. phil. 1999 på en afhandling om Hartvig Frisch. Mit forskningsområde er den danske og inter­nationale arbejderbevægelse samt dansk social- og identitetshistorie. Jeg har skre­vet bidrag til Klassesamfundet organiseres 1900-1925 (Gyldendal og Politikens Dan­markshistorie bind 12, 1990). I de senere år har jeg arbejdet med dansk og nordisk velfærdshistorie samt redigeret og bidraget til The Nordic Model of Welfare. A Historical Reappraisal (2006). Senest har jeg været adjungeret professor ved Syddansk Universitet og sam­men med Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen redigeret og bidraget til Dansk Velfærdshistorie, bind I-VI (2010-2014).

Lisbet Christoffersen, professor mso, Roskilde Universitet og Københavns Universitet

Som professor (mso) på Roskilde Universitet underviser jeg samfundsvidenskabelige studerende i offentlig og international ret samt almen retsforståelse. På det teologiske fakultet, Københavns Universitet, er jeg tilknyttet som professor i kirke- og religionsret samt i perioden september 2016 til september 2019 leder af HERA projektet Protestant Legacies in Nordic Law – ProNoLa, http://teol.ku.dk/pronola/. Min forskning drejer sig hovedsageligt om forholdet mellem ret, religion og samfund. Jeg skriver jeg om kirkeret, religionsret og forholdet mellem ret og religion i Danmark, Norden og internationalt. – Særligt i forhold til spørgsmålet om Reformationens betydning for dansk offentlig ret vil jeg på dette seminar fremlægge vores antagelser i forskningsprojektet ProNoLa. Jeg kan henvise til to par artikler om Grundtvig og retten, som forventes udgivet i slutningen af 2016 eller primo 2017, samt til dele af min ph.d.-afhandling fra 1998 om "Kirkeret mellem stat, marked og civilsamfund". På seminaret om ligebehandling og individ vil jeg præsentere diskussionen i en bog fra 1996 om mulige sammenhænge mellem ’det almindelige præstedømme’ og det folkekirkelige demokrati. Jeg følger denne diskussion op i mit bidrag til en antologi til reformationsjubilæet, redigeret af Carsten Bach og Niels Henrik Gregersen, hvor jeg diskuterer udviklingen i dansk ret i det 20. århundrede som netop et udslag af ligebehandling, ikke alene i samfundet, men også i kirkeretten.

Pil Dahlerup er dr.phil, docent emerita, Københavns Universitet

Jeg er født i 1939 og forfatter til en lang række teoretiske artikler og litteraturhistoriske værker. I de senere år har jeg arbejdet med en stor dansk litteraturhistorie, hvoraf der er udkommet fire bind: Dansk litteratur, bind 1 og 2 (1998), Sanselig senmiddelalder (2010) og Litterær reformation (2016).

Morten Fink-Jensen, lektor, Københavns Universitet

Jeg er lektor, ph.d. i historie på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. I min forskning og undervisning har jeg fokus på perioden 1500-1800 og på emner inden for universitets- og videnskabshistorie samt kirke- og kulturhistorie. Hvordan alle disse emner på helt afgørende vis blev præget af Reformationen, har jeg beskrevet i en række bøger og artikler, herunder i samarbejde med Charlotte Appel i bøgerne Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 (Dansk Skolehistorie bind 1, 2013), Religious Reading in the Lutheran North. Studies in Early Modern Scandinavian Book Culture (2011) og Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750 (2009).
Se nærmere www.mortenfink.dk

Niels Henrik Gregersen, professor, Københavns Universitet

I forbindelse med reformationens 500-års jubilæum arbejder jeg på udgivelsen af et 3-bindsværk med arbejdstitlen "Reformationen som kirkeligt og kulturelt program" i et samarbejde med lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Carsten Bach-Nielsen (Syddansk Universitetsforlag 2017). Ligeledes arbejder jeg på en række mindre bidrag til forståelsen af reformationens betydning i moderne kultur i forlængelse af bogen The Gift of Grace: The Future of Lutheran Theology (Fortress, Press, 2005).

Gorm Harste, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har en baggrund som politolog, sociolog og filosof. Jeg er dr.scient.pol. på en afhandling om Kritik af Krigens Fornuft (2016) og har siden postgraduate studier ved Louvain-universitetet i Belgien arbejdet med de politiske filosofier i europæisk statsdannelse. Jeg er med i styregruppen for forskningsprojektet Luthersk Mentalitet (LUMEN) og er formand for Uddannelses- og Forskningsministeriets faggruppe for sociologi samt for Artists for Peace and Freedom.

Daniel Henschen, ph.d., Syddansk Universitet

Jeg er ph.d. på en afhandling om ydre mission som bevægelse i det danske samfund ca. 1890-1950. Før det har jeg publiceret artikler om bl.a. mission og uafhængighedsbevægelser, missionslitteratur og dansk mission i Mellemøsten og senest samarbejdet med antropologen Johanne Ihle om en udstilling af danske missionsfotografier (2016 i Rundetårn). Jeg har sideløbende i forskellige sammenhænge beskæftiget mig med kulturudveksling mellem Europa og de tidligere kolonier, og jeg ser mission som en central faktor i skabelsen af det moderne verdenssamfund.

Christian Hjortkjær, cand.theol, ph.d., Silkeborg Højskole

Jeg er eksistenslærer på Silkeborg Højskole efter at have skrevet ph.d. om ’Kierkegaards diagnose af diagnosesamfundet’. Jeg er særligt optaget af at sætte det teologiske tankegods ind i en aktuel samfundsdebat. Spørgemålet bliver da ikke, hvordan vi atter kan få blik for religion og kristendom, men hvordan vi får øje på, at de allerede er massivt til stede i vores daglige liv, i alt fra vores forhold til sygdom og sundhed, til reklamer og visionsark, i vores arbejdsetik og i vores selvudviklingstrang og -tvang. I en tid hvor vi tror på, at Gud er død mens selvet lever videre, er religionskritikkens tid ikke forbi, men endnu mere aktuel, som selv-kritik.

Bo Kristian Holm, lektor, Aarhus Universitet 

Jeg er lektor i systematisk teologi på Aarhus Universitet og underviser i dogmatik. Jeg leder også en tværfaglig forskergruppe, der beskæftiger sig med forholdet mellem Reformationens teologi og dens kulturelle betydning. Som forsker har jeg fortrinsvis beskæftiget med Luthers og Melanchthons teologi og med nutidig luthersk tænkning. Jeg har forsøgt at forstå Luthers teologi ud fra gavebegrebet, bl.a. i bogen Gabe und Geben bei Luther (2009). En tilgængelig dansk indføring i min forståelse af Luther findes i værket Reformationen – 1500-tallet kulturrevolution: ”Det onde jeg og den gode verden” (2017). Jeg mener, at Luthers nye radikale forståelse af forholdet mellem Gud og menneske stadig har haft stor betydning for vores måde at forstå os selv og vores omverden på helt op til i dag. Det ”lutherske syn” på verden er imidlertid kommet under pres.

Anette Faye Jacobsen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Jeg er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Her arbejder jeg særligt med børns rettigheder i en dansk socialpolitisk sammenhæng. Som forsker har jeg også arbejdet med rettigheder i en historisk sammenhæng. Desuden har jeg beskæftiget mig med skolens historie og bidraget til bind 3 og bind 4 af Dansk Skolehistorie (begge fra 2014). I den sammenhæng undersøgte jeg, hvordan kristendommen satte præg på skolen både i den daglige undervisning med katekismus-læring, salmesang og bøn, og tillige i selve skolens formål til et godt stykke op i det 20 århundrede. Se også http://menneskeret.dk/personer/anette-faye-jacobsen

Mette Frisk Jensen, ph.d. og projektleder ved danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet

Jeg er leder af hjemmesiden danmarkshistorien.dk ved Historisk Afdeling på Aarhus Universitet. Jeg har forsket i korruption og korruptionsbekæmpelse i Danmark under enevælden fra 1660 til 1849 og herunder dansk forvaltnings- og retshistorie. Min ph.d.-afhandling fra 2008 var en undersøgelse af korruption og embedsetik blandt danske embedsmænd i begyndelsen af 1800-tallet. Jeg udgav i 2015 en af Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-bøger om korruption, der giver et bud på, hvordan Danmark er nået frem til en placering som verdens mindst korrupte land i nutiden, og hvad det har betydet for den danske samfundsudvikling.

Einar Lund Jensen, ph.d. og projektforsker, Nationalmuseet

Jeg er historiker og ph.d. i eskimologi og har som hovedområde beskæftiget mig med Grønlands nyere historie. Sammen med H.C. Gulløv og Kristine Raahauge udgav jeg Cultural Encounters at Cape Farewell: East Greenland Immigrants and the German Moravian Mission in the 19th Century i monografiserien Meddelelser om Grønland. På dansk er udgivet Rejsen til Landets Ende. Historier om 1800-tallets indvandring fra Østgrønland til Kap Farvel (Museum Tusculanum). Jeg har i mine undersøgelser set på mødet mellem den grønlandske befolkning og herrnhutiske missionærer med særlig interessere for dette mødes betydning for den grønlandske befolkning.

Niklas Thode Jensen, ph.d. og arkivar, Rigsarkivet

Jeg er arkivar på Rigsarkivets projekt om digitalisering og tilgængeliggørelse af alle arkivets arkivalier fra det tidligere Dansk Vestindien. Jeg har været ekstern lektor på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet og undervist i caribisk og indisk historie. Som forsker arbejder jeg med naturvidenskabens og medicinens historie i de caribiske og indiske kolonier i 1700- og 1800-tallet og har skrevet både artikler og bøger om det. Især har jeg interesseret mig for den særlige rolle, som protestantiske missioner spillede for det videnskabelige arbejde i de danske kolonier.

Mikkel Leth Jespersen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland

Jeg er ph.d., museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa. I afhandlingen Fyrste og folk. Hertug Hans den Ældres slesvig-holstenske fyrstestat (1544-1580), Flensborg 2010, har jeg blandt andet undersøgt den rolle, som Reformationen kom til at spille for udbygningen af fyrstemagten – og derved for udviklingen af den moderne stat. Det, som jeg synes er særlig interessant ved Reformationen, er ophøret af kirkens verdslige magt, som viser sig at blive udgangspunktet for den moderne opdeling af det politiske og det religiøse.

Árni Daníel Júlíusson, forsker, Islands Nationalmuseum

Jeg er forsker, ph.d. i senmiddelalderens og tidlig-moderne historie (1300-1700) ved Islands Nationalmuseum. Reformationens sociale og økonomiske baggrund i Island har beskæftiget mig længe. Jeg har i artikler, bøger og forskningsrapporter skrevet om reformationstidens baggrund og om det politiske og religiøse udtryk, som de sociale konflikter i Island fik på reformationstiden. Se bl.a. min og Hjalti Hugasons forskningsrapport til det nordiske historikermøde i Joensuu 2015, og i en række værker for dem, som læser islandsk, f.eks. bind 1 af den islandske landbrugshistorie, Þúsund ára bændasamfélag (2013). Se nærmere her: http://akademia.is/images/stories/skjol/ArniDanielJuliussonCVogRitaskra.pdf

Martin Wangsgaard Jürgensen, redaktør ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet

Jeg er redaktør ved værket Danmarks Kirker, der siden 1933 har publiceret landets kirkebygninger en for en. Her arbejder jeg med kirkernes arkitektur og kalkmalerede udsmykninger. I min forskning har jeg især været optaget af kirkerummets indretning og rummets udnyttelse i navnlig senmiddelalderen og tidlig moderne tid. Mine interesser berører dermed også forholdet mellem liturgi og udsmykning, ritualer og billeder samt ikke mindst de rituelt håndterede genstandes status i kirkerummet. Senest har jeg arbejdet med håndteringen af penge i kirkerummet på tværs af Reformationen og de rituelle iscenesættelser kirken opstillede for at modtage mønter og værdigenstande fra menigheden.

Helle Jørgensen, adjunkt, University of Birmingham

Jeg er adjunkt, ph.d. med tværfaglig baggrund i antropologi og historie. Jeg underviser og forsker i kulturarv ved University of Birmingham i England, og mit særlige speciale er nutidens forhold til kolonial arv. Jeg har gennem mange år arbejdet med kulturarv og historie i Danmarks gamle sydindiske handelskoloni Trankebar, og jeg har i den forbindelse beskæftiget mig med den protestantiske missions historie og arv. Jeg har også bidraget med formidling og forskning til Nationalmuseets Tranquebar Initiativ. Mange af mine udgivelser er tilgængelige på min hjemmeside, http://hellejorgensen.dk/publikationer/

Ninna Jørgensen, lektor, Københavns Universitet

Jeg har indtil for et års tid siden fungeret som lektor i kirkehistorie på Københavns Universitet. Gennem de sidste mange år har jeg især interesseret mig for kirkens religiøse opdragelse af menigmand. Jeg har tillige arbejdet bredt med Reformationen i de humanistiske miljøer, der prægede de store tyske og schweiziske byer. Disse miljøer befordrede den teologiske retning, vi i dag identificerer som "reformert" til forskel fra den lutherske. Min beskæftigelse med dette område indbefatter også den brogede "døberbevægelse", som bl.a. har overlevet i den amerikanske mennonitkirke, samt de kvindelige forfattere til reformationsskrifter.

Sebastian Olden-Jørgensen, lektor, Københavns Universitet

Jeg er lektor, ph.d., på Saxo-Instituttet, afdeling for Historie på KU, hvor jeg underviser i dansk og europæisk historie 1500-1800, metode og historiografi. Jeg har forsket bredt i tidlig-moderne politisk kultur, idéhistorie og kirkehistorie, herunder især den katolske kirkes historie. På det senere har jeg især arbejdet med Ludvig Holberg som historiker og med naturretten. I forhold til reformationen interesserer jeg mig især for ændringerne i spiritualitet og religiøs praksis samt for Niels Hemmingsen. Mit seneste arbejde med direkte berøring med reformationstiden er biografien Herluf Trolle: Adelsmand, kriger og skolestifter (2016). Web: http://saxo.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/53758

Louise Nyholm Kallestrup, lektor, Syddansk Universitet

Jeg er lektor, ph.d. i historie på SDU, hvor jeg specielt underviser i tidlig moderne kulturhistorie. Som forsker har jeg i mange år arbejdet med forfølgelsen af religiøse afvigere, især trolddomsforfølgelser, og skrevet både artikler og bøger om det. Mest tilgængelig er nok mit kapitel ”Djævelen” i Nattens Gerninger (2015) og min sammenligning af danske og italienske trolddomsforfølgelser i bogen I pagt med Djævelen (2009). Det, der især interesserer mig, er, at der med Reformationen fulgte en massiv indsats for at korrigere og kontrollere det enkelte menneskes tro og levned, og at dette var en proces, der fandt sted på begge sider af det konfessionelle skel. Se nærmere her: http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/lnk 

Steffen Kjeldgaard-Pedersen, professor, Københavns Universitet

Professor i Kirkehistorie og tidligere dekan, dr.theol. på en afhandling om Luthers forståelse af lov og evangelium i opgøret med den tyske teolog og reformator Johann Agricola. De fortsatte Lutherstudier har været koncentreret om Luthers frihedsbegreb og om hans skrift ’Om et kristenmenneskes frihed’ (1520).

Kathrine Kjærgaard, ekstern lektor, UC SYD

Jeg er cand.theol., ph.d. og ekstern lektor ved UC SYD.  Jeg har skrevet bøger og artikler om kunst, kristendom og naturvidenskab i Grønland, bl.a. ”Grønland som del af den bibelske fortælling – et 1700-tals studie” (Kirkehistoriske samlinger, 2010). Har boet 13 år i Grønland, hvor jeg har undervist i teologiske og kulturhistoriske fag ved Grønlands Universitet. Reformationens betydning og virkningshistorie i Grønland kan i mine øjne ikke undervurderes. Da luthersk kristendom kom til landet i 1700-tallet, blev grønlandsk også et skriftsprog. Det har betydet, at det grønlandske sprog er bevaret og i dag bruges både som dagligsprog og regeringssprog og som sådan har været afgørende for den grønlandske selvstændighedsproces.

Nina Javette Koefoed, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor i historie på Aarhus Universitet, hvor jeg specielt underviser i 1700- og 1800-tallets danske politiske historie og kulturhistorie. Som forsker har jeg i mange år arbejdet dels med ægteskab, sædelighed og hushold, dels med demokratisering og medborgerskab ud fra et kønsperspektiv. Jeg har skrevet både artikler og bøger om det. Mest tilgængelig er nok min bog Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre (Museum Tusculanum, 2008) og min artikel i jubilæumsantologien for 1915-grundloven ”Før og efter stemmeretten” (Frydenlund Academic, 2015). Det, der især interesserer mig, er forholdet mellem individet, det omgivne samfund og staten og den indflydelse, religion har haft på de gensidige forpligtelser siden Reformationen. Jeg mener, at Reformationen i høj grad stadig præger den forståelse, vi har af individets pligter i samfundet og statens forpligtelser over for individet.

Ove Korsgaard, professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet

Jeg er professor emeritus, ph.d. og dr.ped. i pædagogik ved DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet. Gennem mange år har jeg arbejdet med dansk oplysnings- og dannelseshistorie fra Reformationen og frem til nutiden, bl.a. i afhandlingerne Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år (1997) og Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år (2004). Når det gælder Reformationen, har jeg i særlig grad arbejdet med den som et oplysningsprojekt. Reformationen begyndte ikke med en kirkereform, men en universitetsreform, og udviklede sig videre til et stort folkeoplysningsprojekt med Luthers lille Katekismus som den vigtigste grundbog i opdragelsens historie gennem de følgende 300 år. Se nærmere http://pure.au.dk/portal/da/ove@dpu.dk

Tim Knudsen, professor emeritus, Københavns Universitet

Jeg er f. 1945 og er cand. mag. og lic. adm. pol., professor emeritus fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jeg har blandt andet udgivet "Dansk Statsbygning" (1995), "Fra enevælde til folkestyre" (2006) og "Fra folkestyre til markedsdemokrati" (2007), og været redaktør og bidragyder til "Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten" (2000). Jeg er fast politisk kommentator og boganmelder ved Kristeligt Dagblad.

Mette Svart Kristiansen, lektor, Aarhus Universitet

Jeg er lektor i middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet, hvor jeg blandt andet underviser i landbebyggelse og arkæologisk metode. Jeg har i mange år forsket i periodens bygnings- og boligkultur, og jeg har udgivet flere bøger og artikler om emnet. Inden for den yngre periode i mit forskningsfelt har jeg blandt andet skrevet et kapitel om ”Renæssance, arkæologi – og bønder” i Aarhus Universitetsforlags værk Renæssancens verden. Jeg er særligt interesseret i samspillet mellem mennesker og materiel kultur, og jeg ser blandt andet på, hvorledes vi gennem arkæologiske udgravninger, bevarede bygninger og inventar kan sige noget om, hvorledes 1500-1600-tallets religiøse, sociale og kulturelle forandringer blev optaget og forstået i befolkningen.

Tyge Krogh, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet

Jeg er seniorforsker, dr.phil., ansat på Rigsarkivet. Jeg har især arbejdet med 1700-tallets retshistorie, kriminalitetshistorie og socialhistorie. I bogen Oplysningstiden og det magiske. Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel (2000) har jeg belyst den dominerende betydning, som religionen havde for brugen af dødsstraffe. I A lutheran Plague. Murdering to die in the 18th Century (2012) har jeg beskrevet de ofte religiøst motiverede selvmordsmord. En dramatisk indføring i tidens tankeverden kan læses i Det store natmandskomplot. En historie om 1700-tallets kriminelle underverden (2000). Se nærmere: https://www.sa.dk/medarbejder/tyge-krogh

Niels Kærgård, professor, Københavns Universitet 

Jeg er uddannet cand. og dr.polit. og har siden 1993 været professor i jordbrugsøkonomi ved KVL (fra 2007 Københavns Universitet). Lektor i makroøkonomi ved Københavns Universitet 1975-1992. Økonomisk overvismand 1995-2001. Var i direktionen for Carls­berg Fondet og i bestyrelsen for Carlsberg A/S 2003-2012, vicepræsident i Videnskabernes Selskab 2008-2013, og censor ved diverse universiteter. Ar­bejder med jordbrugspolitik, økonomisk politik, økonomisk historie, velfærdsstatsforskning og samspillet mellem religion og økonomi, og udgav i juni 2016 den lille bog Hvorfor er vi så rige og lykkelige om reformationen og økonomien.

Martin Schwarz Lausten, professor emeritus, Københavns Universitet

Jeg er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved det teologiske fakultet ved Københavns Universitet, hvor jeg har været først docent og så professor siden 1989 indtil jeg i 2008 blev emeritus. Har skrevet en lang række bøger om kirkehistoriske emner, bl. a. Martin Luther. Munk.Oprører.Reformator, 4. opl. 2013 , og  Reformationen i Danmark, 4. udg. 2016.. Modtog i 2012 Kulturstyrelsens og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for formidling. Indvalgt i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, i Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og i Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund. 

Pablo Llambías, forfatter, underviser

Jeg er underviser på blandt andet Pastoralseminariets Efteruddannelse (prædikenskrivning) og Rytmisk Musikkonservatorium (sangtekster) samt andre steder. Jeg har undervist i at skrive skønlitterært siden år 2000 på blandt andet Forfatterskolen. Jeg har udgivet en række skønlitterære bøger samt to undervisningsbøger om skrivning: Standardprædikenen (AROS, 2014) og Skrivning for begyndere (Gyldendal 2015). Jeg er konsulent på Bibelselskabets kommende salmebogstillæg. 

Eva Louise Lillie, lektor, Københavns Universitet

I årene 2004-2016 har jeg undervist i kirkehistorie på Det Teologiske Fakultet i København. Jeg er oprindeligt uddannet historiker og har siden 1980’erne især studeret middelalderlig og tidlig efterreformatorisk billedkunst.

Anne Løkke, professor, Københavns Universitet

Jeg er professor i historie ved Københavns Universitet, hvor jeg underviser og forsker i kroppens og sundhedens historie. Jeg har særligt fokuseret på børns sundhed og dødelighed og forholdene omkring fødsler. Det har jeg skrevet om mange steder, grundigst i bogen Døden i Barndommen. Alt, hvad jeg har skrevet, kan findes på http://saxo.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/51771. Min interesse i Reformationen skyldes, at grænserne mellem liv og død ved livets begyndelse er blevet tolket efter forskellige kriterier. Samtidig har det haft stor betydning for, hvordan en nyfødt blev behandlet af kirken og myndighederne. Det mærkelige er, at selvom kirkefædrene på reformationstiden var enige og skrev meget om spørgsmålet, har tolkningerne ikke ligget fast. Heller ikke svaret på spørgsmålet: Kan en dødfødt komme i himlen?

Anne-Marie Mai, professor, Syddansk Universitet

Jeg er professor i nordisk litteratur på Syddansk Universitet; jeg har i en årrække arbejdet med nordisk litteraturhistorie og med litteraturhistorieskrivningens teoretiske problematik. Jeg har blandt andet fokuseret på Reformationens digtning og dens forskellige litterære genrer. I bind I af min litteraturhistorie Hvor litteraturen finder sted. Fra Guds tid til menneskenes tid 1000-1800 (Gyldendal 2010) ser jeg nærmere på Reformationens danske digtning.

Hans Vium Mikkelsen, rektor, ph.d. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Jeg er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, der blev etableret som en fusion af de to pastoralseminarier og Teologisk Pædagogisk Center i 2014. Jeg har læst i Aarhus, Heidelberg og Princeton for på denne måde at få et indblik i protestantisk teologi belyst ud fra forskellige traditioner og kulturer. Jeg har primært beskæftiget mig med systematisk teologi, med hovedvægt på den systematiske teologi det tyvende århundrede, samt forsoning belyst i samspillet mellem teologi, filosofi, kultur og politik.  Jeg er i de senere år haft en øget interesse i at få teologien bragt i dialog med samfund og kultur.

Mogens Müller, professor, Københavns Universitet

Jeg har været ansat som professor i Ny Testamente ved Københavns Universitet 1982-2016 og har bl.a. beskæftiget mig med betydningen af udtrykket menneskesønnen som Jesu selvbetegnelse i evangelierne, udlægningen af Matthæusevangeliet, spørgsmålet om betydningen af den gamle græske oversættelse af Det Gamle Testamente (den såkaldte Septuaginta) som kirkens første bibel, samt med evangelierne som bibelske genskrivninger, dvs. som stationer i en fortolkningsproces, hvor det ene genskriver det andet. Sideløbende har jeg beskæftiget mig med fortolkningshistorien, derunder gennembruddet af historisk-kritisk bibelforståelse i Oplysningstiden.

Jes Fabricius Møller, lektor, Københavns Universitet og professor, Aarhus universitet

Jeg er lektor i dansk historie i det 19. og 20. århundrede på Københavns Universitet og desuden tilknyttet Grundtvig-centeret på Aarhus Universitet som professor (mso) og Universitetet i Oslo som professor II. Jeg har beskæftiget mig med en række forskellige, fortrinsvis danske kirke-, og kulturhistoriske emner fra det 19. og 20. århundrede. Jeg interesserer mig blandt andet for Grundtvigs og grundtvigianismens betydning for udviklingen af det moderne Danmark. Grundtvigianisme i det 20. århundrede, Vartovs Forlag 2005. Hal Koch – en biografi, Gads Forlag 2009. http://pure.au.dk/portal/da/persons/jes-fabricius-moeller(adecea59-4b40-4392-852a-14c4b4d9e7ea).html

Karsten Nissen, biskop emeritus

Jeg er teolog og biskop emeritus, og varetager hvervet som Folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende reformationsjubilæet. Jeg har været universitetslærer, sognepræst, forstander for Diakonhøjskolen i Aarhus samt domprovst og, i perioden 1996 - 2014, biskop i Viborg stift. Jeg har skrevet bøger og artikler om økumeni, missionsteologi, diakoni og kirkekundskab. I de senere år har jeg især interesseret mig for Luthers teologi og Reformationens historie.

Jørn Henrik Petersen, professor, Syddansk Universitet 

Jeg har siden 1974 været professor i socialpolitik ved Odense/Syddansk Universitet. Sideløbende har jeg været medlem af bl.a. Socialkommissionen og Velfærdskommissionen. Jeg blev ph.d. (lic.oecon.) i økonomi i 1971 og dr. phil. i 1985 på en afhandling om den tidlige danske alderdomsforsørgelse. Jeg har publiceret et stort antal monografier og en lang række artikler i danske og udenlandske tidsskrifter, og har skrevet en del om forholdet mellem religion, etik og velfærdsstat. Jeg har fra 2010 til 2014 ledet arbejdet med projektet Dansk Velfærdshistorie finansieret af Carlsberg Fondet.  Senest har jeg udgivet bogen Fra Luther til konkurrencestaten, ligesom jeg har bidraget til den trebinds reformationshistorie, der nylig er udgivet.

Nils Holger Petersen, lektor emeritus, Københavns Universitet

Jeg har været lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet frem til sommeren 2016. Jeg har i mange år beskæftiget mig med musikken betydning i den vestlige kristne verden, med flere tyngdepunkter: middelalderens gudstjeneste og den enstemmige sang, herunder ikke mindst musik i det såkaldte liturgiske drama, Luthers gudstjenestereformer og musikkens rolle heri, den italienske lauda-sang og broderskabsritualer i senmiddelalder og tidlig moderne tid, operaens forhold til kristendom ca. 1600-1800, samt musikkens plads i kirken i nutiden. Jeg er også selv komponist.

Sissel F. Plathe, mag.art og museumsinspektør, Nationalmuseet

Jeg er mag. art. i kunsthistorie og museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor jeg fungere som konsulent for Stiftsøvrighederne og biskopperne vedrørende kirkerne og deres inventar. Min hovedinteresse er inventar og kirkeudsmykning fra middelalderen, men i kraft af min arbejdsmæssige funktion har jeg tilegnet mig en stor viden også om vore kirkebygninger fra både før og efter reformationen. I Jens Bruun og mit to binds værk ”Danmarks Middelalderlige Altertavler” fra 2010 er der fokuseret på altertavlernes middelalderlige dele, men deres genanvendelse efter reformationen kan aflæses både af billederne og af teksten. Jeg har været ansvarlig for det kunst- og kulturhistoriske indhold i hjemmesiden ”Kalkmalerier i danske kirker”.

Birgitte Possing, cand.phil., Rigsarkivet

-

Tarald Rasmussen, professor, Universitet i Oslo

Jeg er professor i kirkehistorie ved Universitetet i Oslo og har arbejdet meget med både nordisk og tysk reformationshistorie, deriblandt med de lutherske teologers bibeltolkning og luthersk religiøsitet i den brede befolkning. Vigtige forskningstemaer de sidste år har været døden og de døde i luthersk kultur samt sammenligninger af de forskellige nordiske reformationer og af ”erindringen” om de nordiske reformationer i senere historiske perioder. Web: http://www.tf.uio.no/personer/vit/taraldr/index.html

Niels Reeh, lektor, Syddansk Universitet

Jeg er lektor i religionsstudier ved Syddansk Universitet. Som forsker har jeg beskæftiget mig med religionsundervisning i Danmark fra 1721 til 2006. Dette arbejde fokuserer først og fremmest på den danske stats motiver og interesser i religionsundervisningen og er dels publiceret i diverse artikler, dels i bogen Secularization Revisted – Teaching of Religion and the State of Denmark, 1721 - 2006 (Springer, 2016). Web: http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/reeh

Tine Ravnsted-Larsen Reeh, professor mso, Københavns Universitet

Jeg er professor mso, dr.theol. og ansat på Afdeling for Kirkehistorie ved på Københavns Universitet. Jeg arbejder bl.a. med Lutherreception, sekularisering, kristendom og samfundsindretning særligt i dansk og norsk kirkehistorie og i det hele taget med forholdet mellem kristendom og kultur. I 2012 forsvarede jeg disputatsen Kristendom, historie, demokrati. Hal Koch 1932-1945, og jeg arbejder for tiden på en bog om luthersk protestantisk teologis indflydelse på forandringer i kirke og samfund i oplysningstidens Danmark-Norge. Web: http://teol.ku.dk/akh/ansatte/?pure=da/persons/163912

Jette Bendixen Rønkilde, post.doc., Aarhus Universitet

Jeg er post.doc. i praktisk teologi ved Aarhus Universitet. De seneste 10 år har jeg arbejdet bredt med gudstjeneste ud fra forskellige perspektiver som fx teologi, ritualvidenskab, teatervidenskab og filosofisk æstetik. Senest har jeg beskæftiget mig med N. F. S. Grundtvigs gudstjenestesyn i lyset af det gudstjenesteperspektiv, som findes inden for liturgisk teologi. Jeg er nu ansat til at forske i Luthers gudstjenestesyn – især hans forståelse af nadveren – med inddragelse af senere lutherske liturgier. Jeg skal undersøge, hvilke sociale forestillinger, lutherske gudstjenester former, udfolder og opretholder. Min forskning gør også, at jeg er optaget af, hvordan gudstjeneste altid er en balancegang mellem tradition og fornyelse. 

Hanne Sanders, professor, Lunds universitet

Jeg er professor i historie på Lunds universitet og underviser på forskeruddannelsen og i metode/teori på grunduddannelsen. Jeg leder også en national forskerskole i historiske studier. Jeg forsker i kulturhistorie, især det religiøse og nationale. Jeg arbejder ud fra en forståelse af sekularisering som en forandring af religionens betydning fra kultur og viden til individuel tro. Denne opfattelse udviklede jeg i Bondevækkelse og sekularisering. En protestantisk folkelig kultur i Danmark og Sverige 1820-1850 (1995). Derefter fordybede jeg mig i luthersk kultur 1650-1719, bl.a. i artiklerne ”At ville eller ville være gift. Ægteskab og kirke omkring 1700” i Det politiska äktenskapet (2010) og ”Religiøst eller nationalt verdensbillede? Skåne efter overgangen til Sverige i 1658” i Mellem Gud og Djævelen (2001). Jeg mener, at den lutherske reformation havde stor betydning for den tidligmoderne religiøse kultur, men også for den modernisering, som har skabt de moderne nordiske samfund. http://www.hist.lu.se/person/HanneSanders

 

Laura Katrine Skinnebach, post.doc., Aarhus Universitet

Jeg er post.doc. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Jeg har tidligere studeret religiøsitet i 1400- og 1500-tallet med særligt fokus på hvordan billeder, bønnebøger, fromme genstande og kropslige bevægelser indgik i religiøs praksis. For tiden arbejder jeg med tidlig Luthersk fromhed i Danmark. Jeg studerer bønnebøger og billeder fra reformationsperioden og undersøger, hvordan fromheden gradvist forandres op gennem 1500-tallet som følge af Luthers teologi - samt hvad der ikke forandres. 

Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ph.d., Aarhus Universitet

Jeg er ph.d. i systematisk teologi og har skrevet en afhandling om Martin Luthers æresbegreb. Som forsker arbejder jeg med Luthers forståelse af mennesket i dets forhold til Gud og til sine medmennesker. Mest tilgængelige er mine blogindlæg om Luthers teologi på reformation.au.dk. Det interesserer mig især, hvordan Luthers forståelse af mennesket som bestemt af Gud og som afgørende forpligtet på sit medmenneske kan sætte vores moderne forståelse af mennesket som frit, godt og uafhængigt i et kritisk perspektiv. Jeg mener, at Reformationen var med til på den ene side at konsolidere en hierarkisk samfundsorden og på den anden side radikalt at bemyndige det enkelte menneske uanset køn og social status.

Leif Søndergaard, lektor emeritus, Syddansk Universitet

Jeg er forfatter til artikler og værker om folkelig litteratur og kultur i middelalder og renæssance: ballader, folkebøger, idræt, dans, fastelavn og fastelavnsspil. Jeg har blandt andet udgivet Fastelavnsspillet i Danmark i senmiddelalder – om ”Den utro hustru” og fastelavnsspillets tradition (1989) og sammen med Lars Bisgaard og Tore Nyberg Billeder i Middelalderen Kalkmalerier og altertavler (1999).

Karen Vallgårda, lektor, Københavns Universitet

Jeg forsker og underviser blandt andet i emnerne mission, omvendelse, kulturmøder og kolonialisme. I min bog Imperial Childhoods and Christian Mission fra 2015 beskriver jeg danske missionærers forsøg på at opdrage og omvende indiske børn og på at forme danske børn til gode kristne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Anna Vind, prof. MSO, Københavns Universitet

Jeg er professor MSO (med særlige opgaver) i kirkehistorie ved København Universitet. Jeg har i mange år arbejdet med fortolkningen af Luthers teologi, både kontekstuelt og virkningshistorisk. Jeg har især beskæftiget mig med Luthers kritik af sin samtids teologi, herunder hans begreb om synd og retfærdiggørelse og hans sprogforståelse. I de senere år har jeg forsket i temaet synligt-usynligt hos Luther og i den lutherske tradition, og i den forbindelse er interessen for Luther og kunst, herunder hans syn på billeder og ikke mindst musikkens betydning, rykket i centrum.

Marlene Wind, professor, Københavns Universitet

Jeg er professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og ph.d. fra Det Europæiske Universitet i Firenze. Jeg er leder af Center for Europæisk Politik og modtager af flere priser. Mit forfatterskab omfatter en lang række analyser af den politiske betydning af europæisk ret, herunder EU-retten. Jeg forsker bl.a. i forskellen mellem flertalsdemokrati, som kendt i Danmark, og det noget mere gængse konstitutionelle demokrati, hvor magtdeling og stærke domstolstraditioner spiller en større rolle.

Uffe Østergaard, professor emeritus, Copenhagen Business School

Jeg er professor emeritus fra forskningscentret Institut for Business and Politics på Copenhagen Business School: jeg er tidligere leder af Dansk Center for Holocaust Studier og har forinden i en årrække været hyppig kommentator og skribent i pressen. Jeg er forfatter til en lang række artikler og værker som Europas Ansigter og Den globala Nationalismen. Specialist i europæiske forhold som sammenligninger mellem stater og nationer og har et omfattende greb om såvel historiske detaljer som mere almene teoretiske tilgange samt deres aktuelle betydning.