Miniforedrag og debat søndag 09.20-10.50

Suverænitetsbegreb og det moderne Europa

Danmark er i bund og grund et europæisk land, der har levet af at efterligne og videreudvikle det, man lærte fra andre lande. Det gælder under den katolske middelalder. Vi ser det under Reformationen. Og i påfaldende grad slår det igennem med de konsekvenser Reformationen fik i Danmark. Ofte siges det af dem, der arbejder med kombinationen af historiefaget og samfundsvidenskaberne, at det er den militære enevælde, der fra midten af 1600-tallet får det danske monarki til at se skriften på væggen: Gennemfør reformer, eller forsvind! Men faktisk ligger bruddet allerede i Reformationen, som gør det muligt at gennemføre enevældens reformprojekter. På den baggrund kan man rejse flere spørgsmål, som alle drejer sig om styrken bag dansk suverænitet: Skal vi følge den lutherske tro på lydighed mod det suveræne styre – eller er Erasmus af Rotterdams reformation ikke bedre til at forstå nødvendigheden af samarbejde? Samtidigt med at suverænitet betyder frihed og ikke trælbinding, som Luther hævdede?
Blev de enkelte borgere gjort til lydige undersåtter under Gud, kongen og staten? Fik Danmark ualmindeligt lovlydige borgere, som frivilligt lod sig underkaste i en grad, som kun den svenske statsmagt har oplevet? Monarkiet blev usammenligneligt den største og rigeste jordbesidder i Kongeriget og kunne derfor gennemføre de store militære reformer. Men fik vi dermed et afkald på stædig modstand fra stænderforsamlinger og domstole?
Fik vi en umodereret enevælde, hvor monarkiets tro gav legitimitet og troværdighed til dets love, dets agt tiltog sig magt?
Skabtes en tradition for et stærkt politisk handlingsrum og en reformfeber – som skulle pointen med den militære konkurrencestats raison d'être gentages direkte i dag 300 år efter dens gennemslag og 500 år efter sin opfindelse?

Ansvarlig: Gorm Harste, Aarhus Universitet

Ordstyrer: Gorm Harste, Aarhus Universitet

Lokale: Per Kirkeby

Oplægsholdere:

Uffe Østergaard, Copenhagen Business School: Danmark i Europa: ’Suverænitet’ lige som alle de andre

Marlene Wind, Københavns Universitet: Suverænitet og magtdeling: problemet i Europa i dag 

Gorm Harste, Aarhus Universitet: Danmark: En luthersk statsræson?

 

Køn og ligestilling

Der er ofte peget på de muligheder, kvinderne mistede med Reformationen, især fordi de ikke længere kunne opnå en selvstændig stilling inden for klostervæsenet. Men med Reformationen fik ægteskab og husstand en stærkere stilling, og Luther opfattede kvinden som central for livet her. Trods en struktur, hvor manden ofte havde den øverste magt, var husstanden kvindens virkefelt og domæne, og hendes fromhed var afgørende. Samtidig rettede den protestantiske tanke om, at alle var lige for Gud, sig også mod kvinder og gav både mænd og kvinder et ligeværd, som kan ses i samfundslivet. I løbet af 1800-tallet trådte kvinder med det protestantiske i både hoved og hjerte ud i den offentlige sfære gennem vækkelser og social filantropi. Kvindekampen er ofte blevet set som en kamp mod kirken, men det er næppe hele sandheden.

Vi vil i denne session diskutere, hvilken betydning Reformationen fik for kvinder i det danske samfund og i hvilket omfang Luthers ideologiske sidestilling af alt arbejde, også husarbejdet, og fokus på familien og fromheden havde for udviklingen og prægningen af også kvinders offentlige rolle i samfundsudviklingen frem til i dag.

Ansvarlig: Hanne Sanders, Lunds universitet

Ordstyrer: Louise Nyholm Kallestrup, Syddansk Universitet

Lokale: Jeppe Vontillius 

Oplægsholdere:

Sasja Emilie Mathiasen Stopa, Aarhus Universitet: Manden er som solen og kvinden som månen Martin Luthers syn på kvinden som hustru og hersker

Hanne Sanders, Lunds universitet: Kvinder i en luthersk verden: ægteskab og vækkelse

Nina Javette Koefoed, Aarhus Universitet: Religionens rolle i kvindernes vej ud i offentligheden i anden halvdel af det 19. århundrede

 

Reformationens genrer – salmer, prædikener, krøniker, ballader, historieskrivning og skolekomedier

Reformationen indebærer en fornyelse af datidens bogkultur og litterære kultur med salmekunst, en ny slags prædiken, latinskolekomedier, en ny interesse for historie og for at anlægge visebøger. Salmesangen havde sammen med de korte tekster af Luther i høj grad befordret Reformationen og været dens særkende og særlige aktiv. Allerede i 1528 havde reformationsteologen Claus Mortensen fra Malmø således udsendt en salmebog. Problemet med reformationstidens dansksprogede salmer var, at der var mange dårlige og hurtige oversættelser, der simpelthen var vanskelige at synge. Luthertilhængerne sang på livet løs, men det har været svært at få teksterne til at lyde nogenlunde rimeligt. I 1569 udkom Hans Thomissøns autoriserede salmebog, som sikrede et fælles sanggods for den lutherske kirke i Danmark. I forordet understreger Thomissøn det talte ords betydning i den kristne tro. Han skriver, at sangen og musikken er Guds gaver, der fremhæver gudsordet, og mener i øvrigt, at Helligånden taler i vers og rim. Det er karakteristisk, at Hans Thomissøn gør meget ud af såvel tekst som melodi.

Han bringer oversatte salmer af Luther, danske gendigtninger af Det Gamle Testamentes salmer, egne nyskrevne salmer, katolske digte og husandagtssange. Han medtager f.eks. den gamle kristelige dagvise, som Grundtvig senere til sin samtids store forargelse gendigtede under titlen "Den signede Dag".

På denne session bliver der lejlighed til at se nærmere på Reformationens litterære kultur. Der vil være oplæg om de dansksprogede salmer, om den historiske interesse, der fulgte i kølvandet på Reformationen, og som skabte europæisk interesse for udgivelsen af Saxos Danmarkskrøniken, om Reformationen og den nye interesse ved hoffet og hos adelen for at samle ballader, samt om de satirer og skolekomedier, der afløste datidens velkendte og løsslupne fastelavnsspil.

Ansvarlig: Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet

Ordstyrer: Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet

Lokale: Eduard Biermann 

Oplægsholdere:

Pil Dahlerup, Københavns Universitet: Var Luther digter?

Leif Søndergaard, Syddansk Universitet: Reformationstidens drama

 

Den lutherske reformation og andre reformationsbevægelser

Reformationen begyndte med Martin Luthers kritik af den senmiddelalderlige katolske kirkes praksis med at sælge afladsbreve. Efter Luthers 95 teser mod afladen i 1517 tog begivenhederne hurtigt fart, og det, der i løbet af få år blev til en hel reformationsbevægelse, bredte sig hastigt, både inden for og ud over Tysklands grænser. Der var fra begyndelsen flere forskellige måder at forstå det reformatoriske budskab på, og reformatorerne kæmpede desuden i mange henseender samme sag som humanisterne, hvis kritik af den bestående kirke var markant. Med tiden spaltedes bevægelsen i flere dele, og endnu senere blev uenighederne årsag til dannelsen af de forskellige protestantiske konfessioner. Disse forskelligheder og senere egentlige konfessionelle uenigheder er emnet for denne session.

Ansvarlig: Anna Vind, Københavns Universitet

Ordstyrer: Anna Vind, Københavns Universitet

Lokale: Merete Barker 

Oplægsholdere:

Lars Bisgaard, Syddansk Universitet: Senmiddelalder og reformation: kontinuitet og/eller brud?

Steffen Kjeldgaard-Pedersen, Københavns Universitet: Den lutherske reformation: kritik og kerne

Ninna Jørgensen, Københavns Universitet: Zwingli, Calvin og de reformerte

Martin Schwarz Lausten, Københavns Universitet: Hvem var de danske reformatorer?

 

Salmeværksted – del 1

Kunne du tænke dig at prøve at skrive en salme? Dette værksted er åbent for alle, men der er begrænset deltagerantal  maks. 10 deltagere. Vi vil arbejde med forskellige øvelser til inspiration og som arbejdsredskab. Vi vil tale om, hvad vi forventer af en salme indhold, form, sangbarhed. Vi vil også forsøge at arbejde os ud i randområderne af, hvad man forstår som en salme. Behøver den for eksempel at rime? Hvor går grænsen mellem en salme og en sang med åndeligt indhold? Behøver salmen at være baseret på metriske vers? Pablo Llambías er forfatter og mangeårig underviser på Forfatterskolen på Pastoralseminariets Efteruddannelse og mange andre steder. Han er konsulent på Bibelselskabets aktuelle arbejde for et tillæg til Folkekirkens salmebog.

NB Stærkt begrænset deltagerantal (6-10 deltagere), der deltager søndag i både del 1 og 2.

Lokale: Victor Albeck bygningen (1265), mødelokale 2.38 

Ansvarlig og underviser: Pablo Llambías, forfatter og underviser

NB: Oplæg og slides fra workshopsene kan som udgangspunkt ikke udleveres efterfølgende