Miniforedrag og debat lørdag 15.20-16.50

Reformationen og velfærdsstaten

Mange har fremført, at lutherdommen via en lang række mellemregninger har ført til den nordiske universalistiske velfærdsstat forvaltet af lokalt forankrede demokratiske enheder. Den danske velfærdsstat er måske snarere et resultat af sekulariseret lutheranisme end af demokratiseret socialisme. Det er oplagt, at lutherske teologer, f.eks. biskop Hans Lassen Martensen havde en central rolle i den sociale debat i den danske velfærdsstats tidligste fase fra 1870 til 1914, og en lang række af velfærdsstatens ordninger har rødder i den periode, f.eks. alderdomsunderstøttelsen fra 1891, sygekasseloven fra 1892 og arbejdsløshedsforsikringen fra 1907. En hel del af de socialdemokratiske frontfigurer var også rodfæstet i den kirkelige tradition; her er folk som K.K.Steincke og ægteparret Hal og Bodil Koch markante eksempler.

Ansvarlig: Niels Kærgård, Københavns Universitet

Ordstyrer: Niels Kærgård, Københavns Universitet

Lokale: Per Kirkeby

Oplægsholdere:

Niels Finn Christiansen, Københavns Universitet: Velfærdsstatens historie siden Reformationen og kirken rolle heri

Tine Ravnsted-Larsen Reeh, Københavns Universitet: Lutherske argumenter for en sekulær velfærdsstat – Bodil og Hal Koch?

Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet: Velfærdsstatens etiske fundament – Luther og Socialdemokratiet forenet via Løgstrup

 

Reformation, skole og uddannelse

Opdragelse og undervisning stod højt på dagsordenen efter Reformationen: Der skulle sørges for uddannelse af fremtidens præster og lærere, og hele befolkningen skulle undervises i den kristne børnelærdom, som den var formuleret i Luthers lille Katekismus. Skolegang og læseundervisning blev gradvist almindeligt udbredt, og tilfredsstillende katekismus-kundskaber var en forudsætning for at komme til alters og få en voksens rettigheder. I 1736 blev konfirmation gjort obligatorisk for alle som afslutning på forudgående skolegang. Koblingen mellem kristendom og skole fortsatte op gennem 1800-tallet og meget af 1900-tallet, samtidig med at børns skolegang forandrede sig som følge af samfundsudviklingen og nye religiøse, nationale, politiske og videnskabelige strømninger. Det kristne blev i stigende grad koblet til det nationale i bl.a. sange og historieundervisning. Men der var langt fra enighed om, hvilken plads religionsundervisningen skulle indtage i børneskolen. 

Vi vil i dette panel diskutere Reformationens betydning for dansk undervisningsvæsen og forholdet mellem samfund, religion og skole frem mod i dag. Hvordan har kirken, staten og skolerne tilrettelagt undervisningen? Hvor meget og hvordan er der blevet undervist i religion? Og hvorvidt har forskellige grupper af forældre blandet sig?

Ansvarlige: Morten Fink-Jensen, Københavns Universitet og Charlotte Appel, Aarhus Universitet

Ordstyrer: Charlotte Appel, Aarhus Universitet

Lokale: Jeppe Vontillius

Oplægsholdere:

Morten Fink-Jensen, Københavns Universitet: Reformationen og 1500-1600-tallets børneundervisning

Niels Reeh, Syddansk Universitet: Stat og religionsundervisning i 1700- og 1800-tallet

Anette Faye Jacobsen, Institut for Menneskerettigheder: Religion og nation i 1800- og 1900-tallets skoleundervisning

Ove Korsgaard, Aarhus Universitet: Lutherske og grundtvig-koldske tanker og traditioner i nyere skolehistorie

 

Den lutherske gudstjeneste

For Luther var det afgørende, at gudstjenesten blev renset for det katolske messeoffer, som man i middelalderen anså for nødvendigt for kirkegængernes frelse. Der skulle også gøres op med de tanker om præsteskabets særstilling, som hang uløseligt sammen med messeofferet, fordi præsten stod for den liturgiske forvandling af brød og vin. Gudstjenestens betydning lå for Luther i den forståelige forkyndelse (på folkesproget) af evangeliet i prædiken, dåb og nadver. Udover selve liturgien skulle også rammen omkring gudstjenestens afholdelse revideres: rummet, udsmykningen, alteret etc. I sessionen vil vi se på Luthers overvejelser over fornyelsen af gudstjenesten og dens omgivelser og sammenligne dem med den danske gudstjenesteform og de konkrete danske kirker på reformationstiden. Vi vil også se på den lutherske fromhedspraksis som noget, der går ud over den konkrete søndagsgudstjeneste, og endelig vil vi se på den gudstjenstlige udvikling op igennem tiden og spørge, om vi stadig har en luthersk gudstjenesteform i Danmark i dag?

Ansvarlig: Anna Vind, Københavns Universitet

Ordstyrer: Nils Holger Petersen, Københavns Universitet

Lokale: Eduard Biermann 

Oplægsholdere:

Nils Holger Petersen, Københavns Universitet: Luther og tjenesten for Gud

Martin Wangsgaard Jürgensen, Nationalmuseet: Kirkeordinansen 1537/39, de danske kirkerum og det protestantiske hjem: Hvordan viste fornyelsen sig – hvis den gjorde det?

Laura Katrine Skinnebach, Aarhus Universitet: Luthersk fromhedspraksis: Involvering af de fem sanser

Jette Bendixen Rønkilde, Aarhus Universitet: En luthersk gudstjeneste, hvad er det dengang og i dag?

 

Mission og forkyndelse

Reformationen startede i en by i Tyskland – i dag har missionærer på godt og ondt spredt dens tanker over hele kloden. I den udvikling spiller Danmark en vigtig rolle: Frederik IV udsendte den første statslige mission til Trankebar. Den første storstilede missionsorganisation, Herrnhuterne, begyndte i de danske kolonier. Og den moderne missionsbevægelse blev grundlagt i det danske Serampore i Indien. Danske missionærer har bygget kirker, skoler og hospitaler i Afrika og Asien, men også bekæmpet lokale traditioner, og hjemme har tusindvis af lokale støttegrupper fulgt missionssagen, udgivet bøger og afholdt store missionsudstillinger.

I dette panel diskuterer vi Reformationens globale arv, en del af danmarkshistorien der sjældent bliver fortalt: Hvordan har missionærerne påvirket de områder, de arbejdede i, og hvordan bidrog missionærer til den danske befolknings billede af verden?

Ansvarlige: Daniel Henschen, Syddansk Universitet og Hanne Sanders, Lunds universitet

Ordstyrer: Karen Vallgårda, Københavns Universitet

Lokale: Samfundsmedicinsk Auditorium 

Oplægsholdere:

Daniel Henschen, Syddansk Universitet: Ydre mission som bevægelse i Danmark

Niklas Thode Jensen, Københavns Universitet: Mission og videnudveksling i Indien og Caribien i 1700-tallet

Einar Lund Jensen, Nationalmuseet: Herrnhutisk mission i Grønland i 1700- og 1800-tallet

Peter B. Andersen, Københavns Universitet: Konversion og kulturmøder i Indien siden 1867

 

Fra Tromsø til Trankebar. Reformationer fjernt fra Kongens København

Danske konger regerede ikke kun over Kongeriget Danmark, men også over Norge, de nordatlantiske ”bilande” (Island, Færøerne og Grønland) samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Med oprettelsen af kolonier i 1600-tallet fik de også undersåtter i Indien (Trankebar), Afrika (Guldkysten) og Vestindien.

Reformationen kom til at forløbe yderst forskelligt i områderne fjernt fra København. Allerede i 1528 havde det slesvigske Haderslev fået en luthersk kirkeordning, og Hertugdømmerne bevarede længe rollen som religiøs, kulturel og politisk korridor til Tyskland og det øvrige Europa. Den norske kirke blev i formel forstand reformeret sammen med den danske i 1536, men forud havde der ikke været nogen stærk reformationsbevægelse, og Reformationen blev i udpræget grad indført oppefra. Island og Færøerne fik hver deres indbyrdes forskellige og forskudte reformationsforløb, bl.a. hvad angik kirke- og skolesprog. I kolonierne var det først med 1700-tallets pietisme, at de danske konger tog ansvar for kristningen af de fjerneste undersåtter, og også her blev mange metoder anvendt i forsøget på at udbrede luthersk kristendom.

I denne session vil vi undersøge de meget forskellige forhold og forløb, som kom til at forme Reformationen under dansk overherredømme fra nord til syd og fra øst til vest. Hvilken rolle spillede den danske stat og kirke i forhold til lokale kræfter? Sessionen vil også se på, hvilke spor Reformationen har lagt for kultur-, sprog- og samfundsudvikling i de gamle dansk-dominerede områder frem mod i dag.

Ansvarlig: Michael Böss, Aarhus Universitet

Ordstyrer: Michael Böss, Aarhus Universitet

Lokale: Merete Barker 

Oplægsholdere:

Mikkel Leth Jespersen, Museum Sønderjylland: Hertugdømmerne: hovedvej til de europæiske strømninger

Tarald Rasmussen, professor, Universitetet I Oslo: Norge: reformation både ude- og oppefra?

Árni Daníel Juliusson, Islands Nationalmuseum: Island og Færøerne: reformation og sprog

Kathrine Kjærgaard, UC SYD: Grønland – en sen reformationshistorie

Helle Jørgensen, University of Birmingham: De fjerne kolonier og danske reformationsbestræbelser


NB: Oplæg og slides fra workshopsene kan som udgangspunkt ikke udleveres efterfølgende